mandag den 27. januar 2014

Væk med mavefedtet

Væk med mavefedtet, er et indlæg om, hvordan man kommer af med det overskydende fedt på maven, samt hvordan man forebygger at fedtet sætter sig på maven. Mavefedt er et fænomen der oftest ses på mænd, med den såkaldte ølmave, men kvinder kan også godt have fedt på maven. Mavefedtet er specielt farligt, da det sætter sig omkring vores vitale organer, og dermed øger risikoen for sygdomme og svigt i organerne. Det er derfor vigtig at komme mavefedtet til livs.




Tomme Kalorier
Tomme kalorier kommer fra slik, kager, sodavand, chips, hvidt brød og andre kulhydratrige madvarer. Ulempen ved disse ting, er at de påvirker blodsukkeret meget voldsomt op, hvorefter det falder hurtigt igen. Det betyder at mæthedsfornemmelsen er kortvarig, og når blodsukkeret falder, vil kroppen søge ny energi, og man kommer derfor til at spise alt for meget. Endvidere påvirker et stort indtag af kulhydrater påvirker kroppens hormoner hen mod en øget fedtdeponering på maven.
Du skal derfor forsøge at skære ned på de fødevarer der indeholder meget sukker og stivelse, og skifte dem ud med grøntsager og fuldkornsprodukter. Det er både forebyggende hvis du ikke endnu har fedt på maven, men det hjælper dig også med at smide de ekstra kilo.

Alkohol
Fedt på maven hos mænd, kaldes ofte en ølmave. Og det er ikke helt forkert, da øl indeholder tomme kalorier og alkohol. Alkohol er basal set et giftstof, og dette giftstof øger produktionen af stresshormonet kortisol. Kortisolen er et alarmberedskab som kroppen sætter i kraft, og derfor hjælper kortisolen med at gemme al den energi man har i overskud. Energien gemmes i fedtdepoter, fx. på maven.
Jeg vil derfor anbefale dig at gennemgå dit alkoholforbrug. Start med hverdags indtaget, bl.a. rødvin til aftensmaden, og øllen efter håndbold- eller fodboldtræningen. Overvej også om du kan skære lidt ned når du er på besøg hos venner, familie eller i byen. Bare et par enkelte genstande du springer over, betyder meget.

Læs også: Konsekvenser af overvægt

Træning
Træning er helt klart det bedste middel til at hjælpe dig med at få mavefedtet væk. Med en kontinuerlig indsats 3-4 gange om ugen, vil din forbrænding være høj, selvfølgelig når du træner, men også i perioderne mellem træningerne. En øget muskelmasse hjælper dig med at holde kroppens basale forbrænding, også kaldet basalstofskiftet, oppe. Udover træning, vil en generel stigning i dit aktivitetsniveau hen over dagen, også hjælpe. Her tænker jeg på at man tager cyklen på arbejde, parkerer længere væk så man skal gå længere, gå en tur i pausen osv.
I forhold til træning, er det vigtigt at understrege, at man ikke kan punkttræne, dvs. at lave øvelser der forbrænder fedt et bestemt sted. Så mavebøjninger forbrænder ikke fedt på maven, men kan lige så godt forbrænde fedt fra hoften eller låret. Dog er konditionstræning, dvs. løb, cykling, gang, svømning mv. rigtig godt til at forbrænde fedt, hvor styrketræning mest opbygger muskler, og ikke forbrænder så meget fedt. Så er dit fokus på fedtforbrænding vil jeg anbefale konditionstræning.

1 kommentar:

  1. Det er en super fed hjemmeside, du har fået på benene her. Den må have taget lang tid at sætte sammen. Som du skriver, så vil en højere muskelmasse helt bestemt betyde en højere forbrændig - noget jeg også selv har oplevet.

    SvarSlet

Din E-Mail adresse blive IKKE vist ved afgivelse af kommentar. Du kan ved at vælge anonym, afgive kommentar til dette indlæg. Kommentaren bliver synlig, så snart jeg har godkendt den.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...